- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Allergen immunterapi i praksis

Allergi kan fylde meget i almen praksis
– både i pollensæsonen og på andre tidspunkter af året, hvor andre former for allergi gør sig gældende. Er du i tvivl om, hvorvidt din patient bør have immunterapi?
I denne vodcast dykker speciallæge i almen medicin Thomas Clausen fra Lægerne Tronholmen i Randers og Medical Science Liaison David Neerup Engelhardt Nordestgaard fra ALK ned i, hvornår allergen immunterapi (AIT) er den rette løsning – og hvornår den ikke er det.
Du får en klar og praktisk anvendelig gennemgang af, hvordan du identificerer de rette patienter, hvordan du konkret kommer i gang med AIT, og hvordan behandlingen kan håndteres i en travl klinisk hverdag. Derudover gennemgås de vigtigste diagnostiske trin, og du får konkrete råd til igangsætning og systematisk opfølgning i almen praksis.

